Diagnose og behandling af prostatakræft
Det er afgørende, at vi bliver ved med at forske i nye behandlingsmuligheder, der kan forlænge overlevelsen for patienter med prostatakræft. Få et overblik over diagnose- og behandlingsmuligheder inden for prostatakræft.
Den hyppigste kræftform hos danske mænd
Prostatakræft er den mest udbredte kræftform blandt mænd i Danmark. Gennemsnitsalderen for diagnosen er 71 år, og hvert år bliver ca. 4.500 nye diagnoser stillet i Danmark.[^1][^2]
Symptomer på prostatakræft
Tidlige tegn på prostatakræft kan minde om symptomer på en godartet forstørrelse af prostata. Typiske symptomer er træthed, udmattethed, blod i urinen og problemer med vandladning.[^18]
Behandling af prostatakræft
Prostatakræft kan behandles med operation, strålebehandling, hormonbehandling eller kemoterapi.12-15 Behandlingen afhænger af, på hvilket stadie sygdommen er.
Risikofaktorer for prostatakræft
Alder
Risikoen for at udvikle prostatakræft bliver større med alderen.[^3] I Danmark er gennemsnitsalderen ved diagnose 71 år.[^2]
Arvelighed
Det er vurderet, at ca. 20% af patienter med prostatakræft har haft tilfælde af sygdommen hos andre i familien. Gener involveret i sygdommen inkluderer bl.a. HPC1, HPC2, MSR1, BRCA1 og BRCA2.[^3]
Etnicitet
Variationer på kromosom 8q24, som er forbundet med prostatakræft, ses oftere blandt afroamerikanske mænd. Afroamerikanere oplever typisk en mere aggressiv sygdom.[^3]
Kronisk prostatitis
Kronisk eller tilbagevendende prostatitis (betændelse i prostata) øger risikoen for prostatakræft.[^4]
Overvægt
Overvægt er forbundet med prostatakræft. Et højt BMI er associeret med aggressiv sygdom og en dårlig prognose.[^3]
Kost
Usund kost er forbundet med en øget risiko for prostatakræft. Fx har studier fundet en positiv sammenhæng mellem dødelighed af prostatakræft og indtag af kød, fedt, og mælkeprodukter.[^3]
Rygning
Studier har fundet en 2-3 gange højere risiko for at udvikle prostatakræft hos rygere, der ryger mere end én pakke cigaretter om dagen, sammenlignet med ikke-rygere.[^3] Rygere har desuden dobbelt så høj risiko for at dø af sygdommen.[^3]
Fysisk inaktivitet
Fysisk inaktivitet er en risikofaktor for udvikling af prostatakræft. Motion anses for at være en af de letteste risikofaktorer at ændre.[^3]
Symptomer på prostatakræft
De mest almindelige symptomer på prostatakræft inkluderer:[^5][^17][^18]
Træthed og udmattethed
Blod i urin eller sæd
Erektil dysfunktion
Hofte-, ryg-, bryst- eller knoglesmerter
Vandladningsbesvær
Tab af blære- eller tarmkontrol
Diagnosemetoder
Der er forskellige metoder til at diagnosticere prostatakræft.
Prostataspecifik antigen (PSA) test[^6]
Ved denne metode tager man en blodprøve, som kan opspore vækst i prostata ved at måle koncentrationen af PSA i blodet.[^7][^8]
Digital rektalundersøgelse (DRE)[^6]
Denne metode er en manuel undersøgelse, hvor lægen mærker på prostata for at lede efter tegn på prostatakræft. Teknikken er især effektiv til at opfange tumorer i perifære områder af prostata.[^7]
Biopsi med transrektal ultralyd (TRUS)[^6]
Ved denne metode bruges en ultralydssender, som føres op i endetarmen. Ultralydsscanningen giver billeder af prostataen, og gør det muligt at guide nålen ind i prostata for at udtage en vævsprøve.[^7]
Transperineale biopsier[^6]
Ved denne metode bruges ultralyd gennem huden ved pungen og anus for at guide nålen til at tage en biopsi.[^9]
Kategoriseringer af prostatakræft
Gleason-score
Vævsprøver taget under en biopsi analyseres for at se, om de indeholder kræftceller, og hvor hurtigt de vokser. Hver biopsi bliver givet en Gleason-grad:[^20]
- 1 angiver sundt væv
- 3 angiver kræft, der minder meget om normalt prostatavæv
- 5 angiver den mest skadelige type kræftceller. Grad 4 og 5 har potentiale til at metastasere.[^20]
Den samlede Gleason-score udregnes ved at lægge den mest hyppige Gleason grad sammen med den højeste grad blandt biopsierne. Jo højere den samlede Gleason-score er jo mere agressiv er kræften.[^20]
TNM-klassificering
TNM-systemet anvendes til at klassificere tumoren og angive, hvor fremskreden kræftsygdommen er.[^20]
De tre parametre:[^20]
- T = Tumor
- N = Lymfeknudemetastaser (Node)
- M = Fjernmetastaser (Metastasis)
T beskriver den lokale tumor i og tæt på prostataen.[^20]
N beskriver metastasering til de nærmeste lymfeknuder.[^20]
M beskriver metastaser, som har spredt sig til andre dele af kroppen.[^20]
Alt efter graden tildeles de tre parametre tal. En høj score er tegn på en fremskreden tumor, og det er ofte tegn på en dårlig prognose.[^10]
PSA-fordoblingstid
Ændringer i PSA-niveauer kan give en indikation på, hvor hurtigt tumoren vokser, eller hvordan sygdommen responderer på behandlingen. Et mål for dette er den tid, det tager for PSA-niveauet at blive fordoblet. En kortere PSA-fordoblingstid betyder en hurtigere stigning i PSA.[^21][^22]
Måling af PSA-fordoblingstiden kan identificere patienter med højere risiko for at sygdommen hurtigt udvikler sig, og som herved har større behov for behandling.[^21][^22]
Risikogrupper og prognoser
Prognosen ved den primære diagnose af prostatakræft afhænger blandt andet af kræftens udbredelse (TNM-stadiet), PSA-niveauet og tumorcellernes differentieringsgrad (Gleason-scoren).
Disse faktorer kan angive patienters risikokategori som nedenfor.[^11]
Behandlingsmuligheder
Der er flere behandlingsmuligheder til prostatakræft. Få et overblik herunder.
Operation
Ved lokaliseret prostatakræft kan tumoren bortopereres. Den mest almindelige type operation er radikal prostatektomi, hvor prostata og det omkringliggende væv fjernes.[^12]
Strålebehandling
Strålebehandling anvendes til lokaliseret prostatakræft, men også til behandling af mere fremskedne tumorer. Røntgenstråler med høj energi trænger gennem væv og slår kræftceller ihjel.[^13]
Kemoterapi
Metastatisk kastrationsresistent prostatakræft behandles med kemoterapi. Behandlingen bruges til at hæmme kræftcellernes evne til at dele sig.[^14]
Hormonterapi
Når lokal behandling af tidlig prostatakræft, fx kirurgi eller stråling, svigter, kan patienter behandles med hormonbehandling.[^15] Den mest almindelige hormonbehandling er androgen deprivationsterapi.[^15]
Få mere at vide om om Janssens behandlingsmuligheder
Få mere at vide om prostatakræft
Sygdomsstadier i prostatakræft
Få et overblik over de forskellige stadier af prostatakræft, og hvad der kendetenger de tidlige og sene stadier af sygdommen.
Medicinsk information
Få mere at vide om prostatakræft. Hør eksperter forklare om den nyeste viden inden for prostatakræft.
Videoer og podcast
Hør patienter og psykologer fortælle om livet med prostatakræft samt de udfordringer, der er forbundet med sygdommen.
Hold dig opdateret: log ind eller opret en konto
Få adgang til endnu mere information om behandlingsmuligheder og ny viden inden for behandling af prostatakræft til sundhedsfagligt personale.
Opret en konto eller log ind lige her.
Opret en konto
Ved at oprettet en konto kan du løbende holde dig opdateret på den nyeste information inden for behandling af prostatakræft. Få blandt andet adgang til kliniske studier og materiale om behandling.
Log ind
Hvis du allerede har en konto på Janssen Medical Cloud, kan du logge ind her. Du har adgang til studier, viden og materiale om behandling af prostatakræft, der kan støtte dig i dit arbejde med patienter.
Få svar på dine spørgsmål
Hvordan diagnosticeres prostatakræft?
Der findes forskellige metoder til at diagnosticere prostatakræft, herunder:[^6]
- PSA test
- Digital rektalundersøgelse (DRE)
- Transrektal ultralyds (TRUS) biopsi
- Transperineale biopsier
Hvad er behandlingsmulighederne til prostatakræft?
Afhængigt af hvilket stadie sygdommen er på, er der forskellige behandlingsmuligheder:[^10]
- Operation - radikal prostatektomi
- Strålebehandling
- Hormonbehandling
- Kemoterapi
Mænd med lokaliseret prostatakræft kan få kurativ behandling i form af radikal prostatektomi eller strålebehandling, hvor tumoren enten bortoperes eller nedbrydes af stråling inden den metastaserer.[^12][^13] Mænd med lokal avanceret prostatakræft kan tilbydes strålebehandling.[^13]
Til nydiasnosticeret high volume metastatisk hormonsensitiv prostatakræft kan patienter behandles med kemoterapi eller et andengenerations antiandrogen.[^16] Ved nydiasnosticeret low volume metastatisk hormonsensitivprostatakræft kan patienter behandles med kombineret hormonbehandling og lokal strålebehandling.[^16]
Patienter med ikke-metastatisk kastrationsresistent prostatakræft (nmCRPC), som har en PSA fordoblingstid <10 mdr. kan tilbydes behandling med androgenreceptorhæmmere.[^23]
Afhængigt af tidligere behandling kan patienter med mCRPC modtage behandling med antiandrogener, kemoterapi eller strålebehandling med radium-223.[^14]
Hvad er anbefalingerne for opfølgning efter behandling?
Efter kurativ behandling af lokaliseret prostatakræft anbefales rutinemæssig opfølgning med en sygdomsspecifik amanese og en PSA test tre, seks og 12 måneder efter behandlingstidspunktet.[^19] Ved tegn på biokemisk tilbagefald foretages der ofte billeddiagnostiske undersøgelser.[^19]
Forkortelser: mHSPC: metastatisk hormonsensitiv prostatacancer. nmCRPC: ikke-metastatisk kastrationsresistent prostatacancer.
